Fagpakke i dit andet år på HF
På HF vælger du en fagpakke med valgfag, der målretter din eksamen til de videregående uddannelser. Du får vejledning til at vælge din fagpakke i løbet af 1. HF, og du har fagpakken i 2. HF. Det betyder, at du kan forvente at skifte klasse i 2. HF.
Du kan vælge mellem almindelige fagpakker, der er rettet mod de mellemlange og korte videregående uddannelser, og uni-fagpakker, der er rettet mod de lange videregående uddannelser på universitetet.
Hvis du afslutter HF med en almindelig fagpakke, har du mulighed for at supplere med en udvidet fagpakke på et halvt år, så du også får adgang til de lange videregående uddannelser.
Vi tilbyder disse fagpakker:
HF Science
Matematik B & Fysik CEr du interesseret i at forstå og at arbejde med konkrete løsninger på fx miljø- og klima- problemer? Eller er du fascineret af universet og vores udforskning og forståelse af det?
I denne fagpakke bruger vi matematikkens og fysikkens værktøjer og begreber til at skabe et fundament i klasseværelset og laboratoriet. Vi skal ud at måle på bl.a. vindmøller og solceller og senere kigge ud i verdensrummet, bygge matematiske modeller og få perspektiver på vores undersøgelser.
Vi bliver skarpe på fysiske begreber og matematikken for at forstå og gøre vores verden bedre.
> Se de videregående uddannelser, fagpakken giver adgang til
HF UNI
Et fag på A-niveau & Tre fag på B-niveau & Et fag på C-niveauMed en uni-fagpakke får du adgang til de lange videregående uddannelser på universitetet - fx jura, psykologi, statskundskab, engelsk og datalogi. Forløbet giver dig en bred faglighed og generelle studiekompetencer, som vil komme dig til gode i dine videre studier på universitetet.
En uni-fagpakke er fleksibel og individuelt tilrettelagt, så dine fag passer til netop dine fremtidsplaner og/eller interesser. Alle elever går i den samme klasse.
> Se de videregående uddannelser, fagpakken giver adgang til
HF Samfund
Samfundsfag B & Psykologi CEr du interesseret i at lære om børns, unges og voksnes udvikling? Og blive klogere på trivsel, læring, identitetsdannelse, fællesskaber og inklusion?
I denne fagpakke lærer du om de sociale problemer og udfordringer, mennesker støder på gennem livet, hvordan de kan takles, og hvordan velfærdssamfundet politisk og økonomisk kan bakke op om løsninger, vejledning og læring.
> Se de videregående uddannelser, fagpakken giver adgang til
HF Medier
Mediefag B & Psykologi CHar du lyst til at arbejde med film og tv og lære om de psykologiske processer, der har betydning for, hvordan vi oplever medierne?
I denne fagpakke vil vi både analysere andres produktioner og selv producere film. Fagpakken er oplagt for dig, der gerne vil arbejde inden for film- og mediebranchen.
> Se de videregående uddannelser, fagpakken giver adgang til
HF Business
Erhvervsøkonomi C & Samfundsfag BØnsker du en karriere inden for handel eller finans, eller drømmer du om at starte din egen virksomhed?
I denne fagpakke beskæftiger vi os med, hvordan økonomi og politik spiller sammen på både virksomheds-, nationalt og internationalt niveau. Vi bliver klogere på, hvordan forskellige kulturelle baggrunde har betydning for både sameksistens og afsætning, og du kommer til at lære, hvordan et budget og et regnskab skal opstilles og læses.
> Se de videregående uddannelser, fagpakken giver adgang til
HF Politi & Forsvar
Idræt B & Samfundsfag BØnsker du at gøre karriere inden for politi eller forsvar?
Denne fagpakke vil give dig indsigt i politiet og forsvarets arbejdsområder og klæde dig på til de formelle adgangskrav til uddannelserne.
Du kommer til at lære om samfundets opbygning, om det danske retssystem og kriminalitet. Vi kommer også til at arbejde med sociale og kulturelle forskelle i samfundet og beskæftige os med internationalt samarbejde, herunder terrorbekæmpelse.
I idræt vil vi blandt andet have fokus på fysisk træning og samarbejde.
> Se de videregående uddannelser, fagpakken giver adgang til
HF Sundhed
Biologi B & Psykologi CHvordan udvikler vi os fra barn til voksen? Hvordan afhænger vores sundhed af biologiske, sociale og psykologiske forhold, og hvilke særlige udfordringer står mennesket over for i dag?
Denne fagpakke vil give dig et godt udgangspunkt for en uddannelse inden for sundhed og omsorg - fx pædagog, sygeplejerske, jordemoder eller fysioterapeut.
Vi vil blandt andet arbejde med vores genetiske dispositioner, organernes funktioner, udvikling af personlighed og identitet i forhold til arv, miljø, køn og kultur. Vi vil også undersøge biologiske og psykologiske baggrunde for, hvordan sygdomme opstår og behandles.
> Se de videregående uddannelser, fagpakken giver adgang til
Hvad kan du bruge din HF til?
>> Se her, hvilke videregående uddannelser HF giver adgang til
Kontakt en studievejleder:
Studievejlederne kan hjælpe dig med at blive tilmeldt og svare på dine spørgsmål om fag, niveauer og uddannelse.
Book tid til en samtale med en studievejleder