Du kan både dyrke elitesport og tage en HF

Randers HF & VUC tilbyder skræddersyede forløb til dig, der vil kombinere uddannelse med elitesport.

Vi tilbyder fleksible løsninger, hvor du følger HF som enkeltfag enten på daghold eller som fjernundervisning, hvor du får:

  • et individuelt tilpasset forløb
  • en fleksibel studieform, du kan tilpasse til din sport
  • optimale betingelser for at gennemføre en gymnasial uddannelse sammen med din elitesport

Følger du holdundervisning i dagtimerne, bliver dit skema tilrettelagt, så du kan passe morgentræning tirsdag og torsdag.

 

Studiets opbygning
Du kan selv sammensætte en hel HF ved at følge op til fem fag samtidig via holdundervisning eller som fjernundervisning.

Du kan følge fagene enten som helårs- eller halvårsfag med start i august eller januar. Du sammensætter dine fag i samråd med skolens studievejleder.

Du kan afslutte med en hel HF-eksamen eller med eksamen i enkelte fag.


Fjernundervisning
Hvis du vælger fjernundervisning, er du ikke tilknyttet et hold og skal derfor studere mere individuelt og selvstændigt. Det er en meget fleksibel måde at studere på og egner sig derfor godt til at kombinere uddannelse med elitesport. Du studerer online, når det passer bedst ind i din hverdag. 

Samarbejde med 4Player:

Randers HF & VUC samarbejder med 4Player, der er specialister
i at rådgive elitesportsudøvere om uddannelse. Det betyder, at skolen
tilbyder rådgivning og støtte, så du kan kombinere elitesport med uddannelse uden at gå på kompromis med din sport. Som skole vejleder
vi dig og tilbyder et fleksibelt uddannelsesforløb.

Team Danmark anerkender Randers HF & VUC’s gode vilkår for elever, der har en sportslig godkendelse fra Team Danmark.

Kontakt vores studievejleder:

Henrik Memhave Nygaard

Studievejleder og lektor | Historie, samfundsfag