Religion C

I religion C får du en forståelse af religioners og livsanskuelsers betydning for menneske, samfund, kultur. Du lærer om kristendom og islam samt en tredje religion.

Faget giver dig bl.a. viden om religioners påvirkning af samfundet og kulturen, både i moderne og historisk tid, og du vil lære at formulere dig om etiske problemstillinger.

Faget udbydes både som fag i en samlet gymnasial uddannelse og som enkeltfag.

I faget religion på C-niveau lærer du bl.a. at gøre rede for væsentlige sider af kristendommen historisk set men med hovedvægt på nutiden. Desuden for væsentlige sider af yderligere to religioner, hvoraf den ene er islam.

Du lærer om centrale religiøse fænomener som fx myte, ritual, kult samt lære og etik og ser på religionerne i relation til udvalgte aspekter af europæisk kultur og tænkning.

I undervisningen vil du skulle gennemføre en mindre empirisk undersøgelse af et religionsfagligt emne. Du lærer at analysere og fortolke dokumentarisk materiale og at benytte et elementært religionsfagligt ordforråd.

I forbindelse med gennemgangen af kristendommen indgår tekster fra Gammel og Ny Testamente, enkelte tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster. I forbindelse med gennemgangen af islam indgår tekster fra Koranen samt nutidige tekster. Begge religioner betragtes ud fra et europæisk perspektiv.

Undervisningen veksler mellem klasseundervisning og forskellige former for gruppearbejde. Der vil også være ekskursioner eller feltarbejde til udforskning af kultsteder og religiøse miljøer.

It indgår som redskab i undervisningen.

Daghold eller fjernundervisning

Du kan vælge at følge faget som daghold med undervisning på skolen efter et fast skema eller som fjernundervisning, hvor du selv studerer hjemmefra med online vejledning.

Adgangskrav

For at blive optaget på et eller flere HF-enkeltfag skal du have afsluttet 9. eller 10. klasse, mindst et år inden du søger om optagelse.

Du kan blive optaget på HF-enkeltfag, hvis du har fulgt eller følger undervisning på det niveau, som kommer umiddelbart før det, som du gerne vil starte på. Fx skal du have gennemført matematik på C-niveau for blive tilmeldt matematik på B-niveau. Vi kan i særlige tilfælde give dispensation for det krav, hvis du på anden måde har kvalificeret dig i faget.

Eksamen

Eksamen består af en mundtlig prøve på baggrund af en opgave, der består af et ukendt bilagsmateriale. Opgaverne består af et til tre materialer med et samlet omfang på maksimalt 11⁄2 side. Andre materialer som billeder, video, statistik, musik, lyrik, tegneserier, osv., kan også indgå.

Eksaminationstiden er ca. 24 minutter, og der gives ca. 24 minutters forberedelsestid.

Tilmeld dig Religion C

Her kan du se de hold, vi tilbyder:

Fag Man Tir Ons Tor Fre Fra/til Vælg
Religion, C

Religion C

hrec1f25 2501

Eksamenstermin(er):

Maj/juni-2025

13:45 - 15:15

08:10 - 09:40

08:10 - 09:40

06-01-2025

16-05-2025

Pris: DKK 550,00

Læg i kurv

Kontakt en studievejleder:

Studievejlederne kan hjælpe dig med at blive tilmeldt og svare på dine spørgsmål omkring fag, niveauer og uddannelse. 

Henrik Memhave Nygaard

Studievejleder og lektor | Historie, samfundsfag

Mette Mogensen

Studievejleder og lektor | Biologi, kemi

Iben Præstmark

Studievejleder og lektor | Geografi, kemi