Fordi vi sammen når længst med at skabe en god skole og en god arbejdsplads.

Vi lykkes bedst, når…

 

Lederne 

  1. Er inddragende i beslutninger, hvor det er muligt, og inviterer til at finde gode løsninger i fællesskab.
  2. Arbejder på at skabe tætte relationer og dialoger mellem ledere og medarbejdere – og medarbejderne imellem – så der opnås forståelse og respekt for hinandens opgave og situation.
  3. Skaber gode rammer for fællesskab og samarbejde ved at bruge den organisatoriske opbygning, der understøtter inddragelse (udvalg, råd, arbejdsgrupper, faggrupper m.m.).
  4. Inviterer til dialog om mål og rammer, som i videst muligt omfang sætter medarbejderen i stand til at tage ansvar for eget arbejdsliv og samarbejde med kollegaer.
  5. Udviser tillid til medarbejdernes handleevne og dømmekraft.


Medarbejderne 

  1. Giver et aktivt og konstruktivt med- og modspil, og kvalificerer såvel som bidrager dermed til de bedste beslutninger.
  2. Forholder sig åbent og nysgerrigt over for lederes og kollegers rolle, opgave, motiver og invitationer.
  3. Søger indflydelse ad rette kanaler og respekterer organisationens rammer og udvalgsstruktur.
  4. Efterspørger mål og rammer, hvis der opleves uklarhed om disse, og tager ansvar for eget arbejdsliv og samarbejde med kollegaer.
  5. Holder fokus på andres gode intentioner og hvis nødvendigt hjælper bedre løsninger på vej.

 

Fællesskab Ordentlighed - Udvikling - Ansvarlighed