Sammen lykkes vi

Skolens ledelses- og medarbejdergrundlag er skabt i tillid til, at vi alle tager et ansvar for den fælles helhed og for løsning af kerneopgaven. Det sker i tæt samspil og samarbejde mellem medarbejdere og ledelsen for at opnå den største værdi for skolens elever og kursister. Sammen vil vi have fokus på samarbejdende fællesskaber og løbende udvikling i et ansvarligt miljø, hvor man bliver mødt med ordentlighed.

 

Fundament for skolens ledelses- og medarbejdergrundlag er:

 

Vi gør en forskel

På Randers HF og VUC vil vi sammen skabe værdi i løsningen af kerneopgaven og derigennem gøre en forskel for vores elever og kursister. Hver enkelt medarbejder vil, sammen med kollegaer og ledelsen, arbejde for at sikre de bedst mulige rammer for arbejdspladsen.

Vi tror på, at ledelses- og medarbejdergrundlaget er en vigtig del af fundamentet for en god skole. De er gensidige pejlemærker, der afspejles i vores arbejdsrelaterede beslutninger.  

 

Fundamentet understøttes af skolens værdigrundlag:

  • Faglighed
  • Åbenhed
  • Gensidig respekt

 

 

Ledelses- og medarbejdergrundlag for Randers HF og VUC er revideret d. 29. maj 2024.